Træf det rigtige valg ved boligsalg

12 gode grunde til at vælge din BOLIGadvokat, når boligen skal sælges. Fra 9.900 kr. Læs mere

Pas på, når du udlejer

Gør ikke en dårlig situation værre. Kontakt din boligadvokat og undgå lejerspekulanter. Læs mere

Skal dødsboet skiftes?

Få hjælp i øjenhøjde og uden overflødige omsvøb. Læs mere

Kontakt din BOLIGadvokat

Certificeret BOLIGadvokat

 

Medlem af Danske BOLIGadvokater

 

Boligadvokat uden overflødige omsvøb

Ring 32 844 824 og hør nærmere eller skriv her

Spørg web-advokaten

Spørg web-advokaten Spørg om alt og få svar på det meste. Klik her

Kan lejer bo sit depositum op?

 

Spørgsmål

Vi har et hus vi har udlejet siden 1/3 11. Lejer opsiger pr,1/10-11 og stopper med at betale husleje de sidste 3mdr. Vi kan bare trække det fra depositumet, siger de. Må de det? Hvis ikke, hvad kan/må vi gøre? De skylder omkring 6000 kr i forbrug (vi var lidt sene med at vidergive den første opkrævning, opdagede det først da vi skulle betale den næste.) Kan de nægte at betale, da vi er lidt sene ude med forbrug opgørelsen?

 

 

Svar

Hvis beløbet henstår som depositum, er lejeren ikke berettiget til at bruge beløbet til husleje (modsat forudbetalt husleje). Manglende betaling er efter omstændighederne misligholdelse og kan indebære, at lejeaftalen ophæves med omgående virkning, hvorefter at lejeren skal fraflytte. Det er dog upraktisk i jeres tilfælde, da lejeren allerede har opsagt sit lejemål, og da fogedretterne normalt er lang tid om beramme sager. En ophævelse vil derfor formentlig ikke kunne blive effektiv.

 

Hvis I har krav mod lejerne efter fraflytning, må I sende en opgørelse og kræve betaling efterfølgende. Men husk på, at jeres opgørelse – i det omfang, der er tale om mangler ved det lejede - skal foreligge senest 14 dage efter lejernes fraflytning.

 

Med hensyn til forbrug savner jeg en nærmere beskrivelse. Er der tale om forbrug, f.eks. på el-måler, som er lejerens, men hvor du står tilmeldt på måleren, vil I have pligt til at sende opkrævning uden unødigt ophold. I taber dog næppe jeres krav mod lejeren med mindre der er tale om en betydelig forsinkelse. Er der tale om forbrug i henhold til et varmeregnskab, er der særlige regler i lejeloven om aflæggelse af varmeregnskab opkrævning af efterbetaling.