Ulovlige el-installationer
- Detaljer
- Kategori: Mangler ved ejendommen
Spørgsmål
Min svigermors hus blev solgt for nogle måneder siden. Ejerskifteforsikringen blev af køber valgt til den billigste. Køber stiller nu krav om dækning af udgifter til ulovlige elinstallationer som er fundet i køkkenet - vi har fået billeder af disse. En elinstallatør har givet et tilbud på udbedring af arbejdet og vi har set dette. Men tilbuddet angiver kun det totale beløb og er ikke udspecificeret som vi havde håbet på, idet vi ikke synes at det vi har set på billederne og beløbet stemmer overens. Vi er villige til at betale, men ønsker at vide hvad vi betaler for - kan vi ikke stille dette krav? Kan vi bede om et specificeret tilbud eller en faktura?
Svar
Naturligvis har I krav på at få specificeret, hvilke udbedringsarbejder købers krav dækker. Ellers kan I jo ikke tage stilling til, om kravet er rimeligt.
Nogle installationer kan i øvrigt godt være lovlige, selv om de efter nutidens regler ikke er det.





