Huseftersynsordningen

 

Reglerne om sælgers mulighed for undgå hæftelse for fysiske mangler i forbindelse med salg af fast ejendom, er reguleret af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

 

Hovedreglen er, at en sælger, der ikke har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, ikke hæfter for mangler ved ejendommen, hvis sælger sørger for, at køber modtager en tilstandsrapport udarbejdet af en beskikket byggesagkyndig samt en elinstallationsrapport udarbejdet af en autoriseret elinstallatør. Reglen gælder kun, hvis sælger har fremlagt et bindende tilbud om ejerskifteforsikring samt har tilbudt køber at betale halvdelen af præmien hertil.

 

Rapporterne skal foreligge inden køber underskriver købsaftale, og det påhviler sælger at sikre sig, at køber er bekendt med at sælger ikke hæfter for mangler samt retsvirkningerne heraf.

 

Bestemmelserne gælder kun forbrugere, og det er sælger, der til- eller fravælger ordningen. Reglen gælder ikke alle typer af boliger, f.eks. ikke andelslejligheder.

 

Reglen, der er en forbrugerbeskyttelses foranstaltning, blev indført i midten af 1990’erne på baggrund af, at der ofte opstod retstvister i forbindelse med mangler ved den solgte ejendom. Da disse mangler kan være forbundet med betydelige udbedringsomkostninger, kan det være velfærdstruende for den part, der skal bære udbedringsomkostningerne, og der er talrige eksempler på, at både købere og sælgere inden den nugældende ordning fik sig nogle gevaldige økonomiske overraskelser.

 

Ved indførelse af den gældende ordning sikrer man sig, at sælger på den ene side kan undgå at hæfte for disse mangler, og på den anden side, at køber har mulighed for at afværge de økonomiske konsekvenser herved gennem tegning af en forsikring.

 

Ordningen er siden indførelsen blevet ændret flere gange med justeringer efter de indhentede erfaringer.

 

I praksis anvendes huseftersynsordningen næsten altid ved handler omkring villaer og mindre lejlighedsejendomme (ejerlejligheder og ideelle anparter), men sjældent, når der er tale om større ejerlejlighedsejendomme. Dette er ofte et udtryk for en risikovurdering, der er holdt op mod omkostningerne i forbindelse med tilvalg af ordningen.